Ugen på venstrefløjen – 19. september 2025

Københavns Borgerrepræsentation vedtager styrket indsats mod social dumping og økonomisk kriminalitet i byggeriet

Ved et møde torsdag 18. september vedtog Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune et forslag, som skal styrke indsatsen mod social dumping og økonomisk kriminalitet på kommunens byggepladser. Forslaget blev vedtaget af et bredt flertal: 42 af Borgerrepræsentationens 55 medlemmer stemte for.

Forslaget blev stillet af SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet og indebærer blandt andet et loft over antallet af underleverandører og et forbud mod vikarbureauer, ligesom der skal indføres klausuler om arbejdsmiljø i kommunens udbud. Derudover lægger forslaget op til en såkaldt offentlig hvidliste for entreprenører, som skal underlægges strengere kontrol. Endelig skal faglige repræsentanter have bedre adgang til byggepladserne.

Forslaget kommer på baggrund af en markant stigning i brud på løn- og arbejdsvilkår. Københavns Kommune kunne i 2024 konstatere underbetaling eller andre brud på reglerne i 75 procent af de sager, der blev kontrolleret. Det er en stigning på 21 procentpoint i forhold til perioden 2018-2023.

Danske Byggefag har hilst forslaget velkomment. De kalder det et af de hidtil mest vidtgående forslag i kampen for ordentlige arbejdsforhold i byggeriet: ”Med initiativet viser partierne, at København kan gå forrest og sætte retningen for hele landet,” udtaler formand for Danske Byggefag Claus von Elling i en pressemeddelelse.

Københavns Kommune er med et årligt bygge- og renoveringsbudget på omkring 20 milliarder kroner en af landets største bygherrer. Derfor kan beslutningen få stor betydning for bygningsarbejdere i København og for Danmarks byggebranche som sådan.

”Vi ved fra vores kolleger på byggepladserne, at de lange underleverandørkæder, vikarbureauerne og fraværet af faglige repræsentanter er dér, problemerne opstår. Med dette forslag tager København fat i kernen af problemerne. Det er det mest ambitiøse skridt, vi har set indtil nu – og det vil gøre en konkret forskel i hverdagen for bygningsarbejderne”, siger Claus von Elling.

Budgetforlig vedtaget i Aarhus: SF og Alternativet er glade, BUPL og Velfærdslisten er skuffede

Meget sent om aftenen torsdag 18. september blev der indgået kommunalt budgetforlig i Aarhus. Bag forliget står alle partier i Byrådet på nær Radikale Venstre og Velfærdslisten, som består af de to ekskluderede byrådsmedlemmer Viggo Jonasen og Solveig Munk (begge tidligere Enhedslisten).

I en pressemeddelelse glæder Alternativets medlem af Aarhus Byråd, Thure Hastrup (også han tidligere Enhedslisten), sig over forliget. Ifølge Hastrup giver forliget penge til en bedre klimaindsats i Aarhus Kommune. Det sker gennem investeringer i cyklisme og i en kapitalindsprøjtning til den såkaldte Jordfond, som har til formål at sikre kommunens drikkevand gennem opkøb af jord.

”Samtidig har vi fået med, at det skal undersøges, hvilke muligheder der er for at udpege arealer til produktion af økologiske fødevarer, som kan bidrage til beskyttelse af grundvandet. Det var ikke sket, uden at vi tog det op”, udtaler Thure Hastrup i pressemeddelelsen.

Også SF’s rådmand for børn og unge Thomas Medom glæder sig over budgetforliget. I en opdatering på hans Facebook-side hæfter Medom sig ved, at budgetforliget giver et ”massivt millionløft til folkeskolen”, ligesom der også afsættes mere end 60 millioner kroner til socialområdet i Aarhus og 25 millioner kroner til offentlig transport.

Ikke alle deler SF og Alternativets entusiasme. Således skriver formand for BUPL Aarhus, Line Kjærulff Møller, i en mail til TV2 Østjylland, at pædagogernes fagforening i Aarhus er skuffede. ”Budgettilførslen til dagtilbud er positivt, men det er langt fra, at al den økonomi, der er afsat, reelt kan komme ud og højne kvaliteten i daginstitutionerne”, skriver hun.

Også den nystartede byrådsgruppe Velfærdslisten står uden for budgetforliget. Velfærdslistens Solveig Munk oplyser til Solidaritet, at det skyldes, at budgetforliget er underfinansieret, og at det vil føre til nedskæringer i fremtiden.

”Forliget underfinansierer de kommunale opgaver med ca. 300 mio. kr. om året. Derfor betyder forliget nedskæringer. Velfærdslisten De Rød-Grønne har foreslået genopretning af velfærden. Velfærdslisten De Rød-Grønne er ikke med i forliget.

Borgmesterens slikskål er tømt. Fornuftige formål er tilgodeset i forliget, og partierne kan bryste sig af, at “Vi fik netop det og det vedtaget”. Intet ondt ord om det. De syrlige bolsjer er ikke spist – de ligger som kommende nedskæringsrunder ca. juli 2026”, lyder det i en pressemeddelelse fra Velfærdslisten.

Solveig Munk ekskluderet fra Enhedslisten

Fredag 5. september kunne Ugen på venstrefløjen berette, at Enhedslistens byrådsmedlem i Aarhus, Solveig Munk, var indstillet til eksklusion fra partiet.

Ved et møde i Enhedslistens hovedbestyrelse blev eksklusionen endeligt vedtaget, og Enhedslisten har dermed ikke flere medlemmer tilbage i Aarhus Byråd. Det oplyste Solveig Munk i en pressemeddelelse mandag 15. september.

”Det gør mig uendelig trist til mode ikke at kunne medvirke til realiseringen af det socialistiske projekt, som vi sammen har arbejdet for siden 1989. Jeg oplever eksklusionen som et svigt over for de borgere, som har stemt på Enhedslisten og over for de borgere, hvis sag jeg taler i og uden for byrådssalen”, skriver Solveig Munk i pressemeddelelsen.

Solveig Munk ekskluderes på grund af sit samarbejde med byrådsmedlemmet Viggo Jonasen, som selv tidligere blev ekskluderet fra Enhedslisten. Solveig Munk og Viggo Jonasen fortsætter nu samarbejdet i gruppen Velfærdslisten. Her vil de ifølge Solveig Munk ”indbyde engagerede borgere til at deltage i en baggrundsgruppe for os til den fortsatte kamp for et rødere, grønnere, mere antiracistisk, tolerant og socialt Aarhus.”

Forretningsudvalgsansvarlig i Enhedslistens hovedbestyrelse, Rasmus Holme Nielsen har kommenteret sagen til TV2 Østjylland:

”Jeg kan bekræfte, at Enhedslistens Hovedbestyrelse d.d. har besluttet at udelukke byrådsmedlem i Aarhus, Solveig Munk. Dette sker på baggrund af, at Solveig har valgt at indgå en parlamentarisk samarbejdsaftale med tidligere udelukket medlem Viggo Jonasen i Aarhus byråd.

Dermed har Solveig ikke respekteret beslutningen i Aarhus’ kommunebestyrelse om det modsatte. Solveig har ikke været åben for at omgøre denne beslutning, og der ses derfor ikke andre løsninger, end at Solveig dermed ikke kan repræsentere Enhedslisten, og derfor må [hun, red.] udelukkes.

Det har været en lang proces, hvor villigheden til at respektere den demokratiske beslutning fra Enhedslistens bestyrelse i Aarhus ikke har været til stede. At Solveig Munk er uenig i dette, må stå for hendes egen regning. Jeg anser nu sagen som afsluttet og har derfor ikke yderligere kommentarer”, udtaler Rasmus Holme Nielsen i et skriftligt svar.

Bevar Den Danske Ordbog

Jeg ved ikke, hvor venstrefløjs-agtigt det her er, men nu kommer det altså alligevel.

Den Danske Ordbog mangler en årlig bevilling på 8,5 millioner kroner for at sikre den fremtidige drift. Et enigt kulturudvalg har indstillet til ministeren, at der bliver fundet en offentlig finansiering, men alligevel er den fortsatte drift altså ikke en del af regeringens finanslovsforslag.

I et indlæg i Berlingske 11. august skrev professor i sprogteknologi Bolette Pedersen, at Den Danske Ordbog er et vigtigt værn mod den sproglige ensartethed, man oplever, når mere og mere af sproget overlades til chatbots og internettets luner.

Ifølge Bolette Pedersen er ordbogen vigtig, ”fordi den dokumenterer bredden og dybden i det danske ordforråd ud fra beskrivelser, som er forfattet af højt specialiserede leksikografer, der kombinerer analyse af teksteksempler med dyb indsigt i dansk sprog og kultur.”

Der er nu iværksat et borgerforslag, som skal få politikerne til at sikre Den Danske Ordbogs drift, så medarbejderne kan sikres en stabil hverdag, hvor de ikke skal frygte for deres fremtidige arbejdssituation. Forslagsstillerne skriver her, at det er fundamentalt, at sikre driften af flere årsager:

• Ordbogen er gratis, hvilket sikrer, at alle har lige adgang til forståelsen af det danske sprog.
• Det er hurtigt at slå op og finde rundt på siden. Tidsbesparelsen betyder, at vi får et bedre sprog, når man ikke skal bruge lang tid på opslag.
• En nemt tilgængelig og opdateret ordbog betyder, at det ikke (kun) vil være kunstig intelligens, der i stigende grad kommer til at fastslå betydningen af ord. Tværtimod vil det være sprogeksperter.

Forslagsstillerne frygter, at Den Danske Ordbogs finansiering kan komme til at være en kastebold til finanslovsforhandlingerne, hvilket ikke er gavnligt for en stabil drift af ordbogen.

Slå et slag for sproget i kampen mod tech-giganterne. Skriv under på borgerforslaget, og kontakt dine politikervenner.