Underskriftindsamling: Retfærdighed for Palæstina – stop EU’s handel med kriminelle
European Left Alliance lancerer ”Justice for Palestine” – Underskriftindsamling for at EU skal stoppe sin associeringsaftale med Israel
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
EU giver Israel privilegeret adgang til EU’s marked gennem sin associeringsaftale. Dermed har EU besluttet at handle med kriminelle.
European Left Alliances kampagne ”Retfærdighed for Palæstina” kræver, at EU stopper det ved helt at suspendere sin associeringsaftale med Israel.
Derfor organiserer ELA nu et borgerinitiativ inden for EU’s rammer: ”Retfærdighed for Palæstina” – ”Justice for Palestine”.
Borgerinitiativet har som mål at samle en million underskrifter i hele EU i løbet af 2026. Kravet er, at EU-kommissionen udarbejder et lovforslag om at stoppe associeringsaftalen med Israel. Du kan skrive under her.
EU’s respekt for menneskerettigheder må gælde overalt, og garantier for fundamentale friheder, skal ikke stoppe ved grænsen til Gaza og på Vestbredden.
EU må øjeblikkeligt bruge alle lovlige, diplomatiske og økonomiske midler – heriblandt at suspendere EU’s associeringsaftale med Israel – for at tvinge den israelske regering til at stoppe sine krænkelser af menneskerettigheder, respektere international lov og lindre palæstinensernes lidelser.

European Left Alliance opfordrer til:
Stop for besættelsen. En retfærdig fred kommer med et stop for den israelske besættelse – inklusive den militære besættelse, men også alle andre niveauer af besættelse – økonomisk, kulturelt osv.
En fuldstændig våbenembargo. Mange EU-stater støtter Israels folkemord direkte ved at levere våben, militært udstyr og militær forskning. Vi opfordrer EU til at pålægge en fuld våbenembargo mod Israel til alle EU’s medlemsstater, så der ikke bliver sendt et eneste våben mere til Israel.
Tyskland står således for 30 procent af Israels våbenimport. Italien er også en vigtig leverandør af våben, og det danske våbenfirma Terma leverer dele til F35-fly, brugt i bombardementer af Gaza. Det må stoppe.
Sanktioner. Personer, der er ansvarlige for et folkemord, er ikke partnere, men kriminelle – og de skal sanktioneres. Vi opfordrer til sanktioner imod Israels regering og bosætter på det besatte palæstinensiske land.
Skriv under på europæisk borgerinitiativ. ELA’s – European Left Alliance for the People and the Planet – repræsentanter har arbejdet uafbrudt med at stoppe EU’s medvirken til Israels folkemord. Men vi har brug for en bredere, folkeligt baseret kampagne for at øge presset på EU og medlemsstaterne.
ELA håber derfor meget, at du vil skrive under.
1.000.000 underskrifter
For at initiativet skal nå frem til EU-kommissionen, skal der samles en million underskrifter fra 13. januar 2026 og et år frem.
Der er et krav om, at der skal samles underskrifter ind i mindst 7 lande og et minimumstal for antal underskrifter i landene efter størrelse. I Danmark er minimumstallet 10.800. Det er meget vigtigt, at alle der er mod folkemordet i Palæstina skriver under. Det vil øge presset for, at EU holder op med at holde hånden under Israel.
Borgerinitiativet starter ved en lancering i Bruxelles 13. januar i Town Hall Europe, hvor Trine Pertou Mach taler for Enhedslisten. Du kan følge begivenheden på livestream her.
Mikael Hertoft er Enhedslistens repræsentant i European Left Alliance for the People and the Planet.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] den forløbne uge er det strømmet ind med underskrifter mod EU’s associeringssaftale med Israel. Underskriftindsamlingen har nu indsamlet 541.524 underskrifter i hele […]
[…] 13. april nåede borgerinitaitivet ”Justice for Palestine” en million underskrifter. Der er også 11 lande, hvor minimumsantallet er nået. Derved er […]