USA under ICE – drab og deportationer

Sådan reklamerer ICE for jobbet som deportationsofficer: “Amerika er blevet invaderet af kriminelle og rovdyr. Vi har brug for DIG til at få dem ud. Du behøver ikke en bachelorgrad.” Nyansatte ICE-agenter loves en bonus på 50.000 dollars.

Som præsident har Donald Trump udbygget den føderale myndighed ICE, Immigration and Customs Enforcement, til at udføre en massedeportation af immigranter. Og finansieringen af ICE er i eksplosiv vækst. Fra $3 milliarder i 2003, hvor det blev oprettet, til et årligt budget på $11,3 milliarder i 2026, hvortil der kom Trumps “store, smukke lovpakke” fra juli, som bevilgede $45 milliarder til ICE-detentionscentre samt $29,9 milliarder til bl.a. at hyre, træne og fastholde personale og opgradere udstyr for perioden frem til september 2029.

Herudover blev immigranter i lovpakken fra juli pålagt en række bøder og afgifter, hvoraf ICE får en andel. Som eksempel koster det nu $900 dollars for at anmode om at få sin sag genbehandlet. Og at blive pågrebet af ICE og nægtet migrantstatus koster $5.000 i bøde, hvoraf ICE vil få halvdelen.

En velfinansieret myndighed med præsidentens opbakning

ICE er altså nu en yderst velfinansieret myndighed i USA, og de har brede beføjelser til at tilbageholde og deportere immigranter. Bevisbyrden for ICE til at pågribe en mistænkt kan være et visuelt skøn gennem en bilrude.

Hvis de synes, at du ser mexicansk ud, så kunne de jo godt mistænke dig for at være udokumenteret, og så er det nok til, at de må hive dig ud af din bil, også hvis de skal smadre ruden først. De har tilsyneladende ret til at udføre arbejdet maskeret og er ofte blot identificeret som “politi” på deres uniform, nogle gange uden tydelig identifikation.

Og i ryggen på ICE står en meget stærk politisk motivation og skubber på. Trump lancerede sin præsidentkampagne med disse ord om mexicanske immigranter: “De bringer stoffer, de bringer kriminalitet, de er voldtægtsforbrydere.”

Det var i 2015, og Trump har siden sagt meget om immigranter. Han beskyldte haitianske immigranter for at spise folks husdyr. Han har kaldt somaliske immigranter for “affald”. Om den somaliske immigrant og kongresmedlem Ilhan Omar skrev Trump nytårsaften på Truth Social: “Sådan noget udskud kan kun være en forhindring for vores lands storhed. Send dem tilbage til hvor de kom fra, Somalia, nok det værste, mest korrupte land på jorden.”

Han har beskyldt Demokraterne for at hive massevis af immigranter ind for at stemme illegalt. Han, hans embedsfolk og ICE taler om “en invasion”.

Trump håndterer ICE som en personlig kæp. Efter en skandale om misbrug af offentlige midler, hvor nogle somalisk-drevne børnehaver blev fremhævet i højreorienterede medier, blev 2.000 ICE-agenter sendt til Minneapolis, en by i Minnesota hvor Tim Waltz, Kamala Harris’ tidligere vicepræsidentkandidat, er guvernør.

Og denne blanding af politisk motiveret tilstedeværelse af maskeret politi i militært gear med geværer, der altså ikke behøver nogen længere uddannelse for at snuppe folk ud af deres biler på gaden, er som designet til at skabe kaos.

Immigranter er en integreret del af det amerikanske samfund

For at sætte situationen i perspektiv for os danskere, så er andelen af immigranter i Danmark og USA på henholdsvis 14,2 procent og 15,2 procent. Det er nok i modstrid med fortællinger om det homogene Danmark og “invasionen” af USA. Der er selvfølgelig den forskel, at farvepaletten er mere kontrastfuld og mindre “bleg” i USA, hvor vores kommer fra lande som Tyrkiet, Ukraine, Polen, Rumænien og Tyskland. Men USA og Danmark ligger begge nær gennemsnittet for OECD-lande og langt fra OECD-topscoreren Luxembourg, hvor størstedelen af befolkningen er af udenlandsk oprindelse.

Der er også den store forskel mellem USA og Danmark, at hele 5 procent af USA’s arbejdskraft vurderes at være udokumenterede immigranter imod 0,3 procent i Danmark. Og så er det jo ikke, fordi USA oplever nogen særlig stor tilgang af superdygtige skuespillere, der starter morgenen i sminken og snyder alle i årevis til at tro, at de er vaskeægte hamburger-amerikanere. De tager jobs i virksomheder, der drager nytte af billig, udsat arbejdskraft, og sådan har det været længe.

Denne storbrug af billig arbejdskraft har skabt en underskov af delvis integration. I de 6,3 millioner husstande, hvor der bor udokumenterede immigranter i USA, bor der i 70 procent et miks af legale og illegale. I næsten alle disse husstande er der tale om familierelationer.

Både legale og illegale immigranter er altså vævet ind i stoffet omkring USA’s store, flotte, produktive mave. Og hvis du med et snuptag kunne fjerne de illegale, ville du rive millioner af familier i stykker (og nok irritere en lang række virksomhedsejere).

Drabet på Nicole Renee Macklin Good

ICE’s metoder fremstår derfor brutale, når de nu maskerede mænd pågriber immigranter foran deres børn på vej til skole, eller når de møder op som lovlydige skatteydere til deres regelmæssige check-ins i retshuse, midt i deres årelange migrationsprocesser. Separeret fra familiemedlemmer på stedet og deporteret uden hensyn til familietilknytning eller rene straffeattester.

Derfor gør lokalsamfund på tværs af USA modstand mod ICE. De fløjter, dytter, råber op og stiller sig nogle gange i vejen, når ICE er i nabolaget – for at advare de naboer, der er mål for razziaerne.

Måske var det det, som Renee Nicole Macklin Good, mor til tre, følte hun måtte gøre onsdag 7. januar, før hun blev skudt og dræbt uden for sit hus af en ICE-agent i Minneapolis. Om skyderiet sagde sikkerhedsminister Kristi Noem:

“Det var en indenlandsk terrorhandling. Hvad der skete, var, at vores ICE-officerer var ude på en håndhævelsesaktion. De sad fast i sneen på grund af det dårlige vejr, der er i Minneapolis. De var ved at prøve at skubbe deres bil fri, da en kvinde angreb dem og andre omkring dem og prøvede at køre dem over og køre ind i dem med sin bil. En af vores officerer handlede hurtigt og skød i selvforsvar for at beskytte sig selv og dem omkring sig. Jeg forstår, at hun blev ramt og døde.”

Her kan du se hændelsen, hvor Macklin Good blev skudt og dræbt.

Genkender du ministerens udlægning?

Det er ikke første gang, en ICE-agent har skudt en borger i forbindelse med en ICE-razzia. I et lignende tilfælde blev skolelæreren Marimar Martinez skudt af ICE i Chicago. Martinez havde advaret lokale om tilstedeværelsen af ICE ved at dytte fra sin bil og blev så skudt af ICE agenter fem gange, men overlevede. I sikkerhedsministeriets pressemeddelelse om hændelsen i oktober lød det, at ICE agenter havde været ofre for et “bagholdsangreb af indenlandske terrorister”.

Martinez blev anklaget for at have påkørt ICE agenters bil, hvorefter de skød hende. Men i retten kom det frem, at ICE havde påkørt Martinez’ bil, hvorefter en ICE-agent var hoppet ud og havde råbt “gør noget, kælling!” og skudt Martinez fem gange med sin riffel. Anklagerne mod Martinez blev siden droppet.

Alene i 2025 døde 32, mens de var i ICE-varetægt ifølge The Guardian, fire af dem angiveligt ved selvmord. Det største antal siden 2004. I december måned døde seks, imens 68.440 mennesker blev holdt i deres “detentionscentre”. 75 procent af dem med ren straffeattest.