Valget i Moldova 28. september – Uregelmæssigheder fra begge sider

Allerede på vej til Moldova kunne jeg læse i Deutsche Welle, at Moldova har ”et valg mellem EU og Rusland”. Det samme budskab bliver slået an i det britiske BBC og France 24. Hele stemningen er spændt, må man forstå.

Moldova ligger vest for Ukraine og øst for Rumænien. Landet er et af Europas fattigste. I boghandlerne er der bøger både på rumænsk og russisk, og på gaden hører vi både rumænsk og russisk.

Da vi ankommer, møder vi ikke rigtig den spændte stemning. Vi går op og ned ad den centrale gade i hovedstaden Chisinau, hvor der er telte med valgagitation fra hovedpartierne. Nogle er bemandede, nogle er ubemandede. Vi tager imod valgmateriale på både rumænsk og russisk – nogle brochurer begge dele, andre kun på et sprog og atter andre kan man vælge mellem sprog.

Der er ingen opløb eller ballade her. Foran præsidentens palads står to betjente ved den åbne indgang til området. De inviterer os venligt indenfor på trappen for at fotografere paladset.

Regeringspartiet: Uholdbare valgløfter og skræmmekampagne

Regeringspartiet hedder PAS – Partiet for Aktion og Solidaritet. Vi taler dog ikke om et venstreorienteret, men snarere et liberalt parti, hvis hovedbudskab er, at de – og kun de – under ledelse af præsidenten Maia Sandu kan bringe Moldova ind i EU.

Jeg læser med interesse deres valgløbeseddel, som man kan vælge at få på enten russisk eller rumænsk. PAS starter med et valgløfte, de helt sikkert ikke kan holde: ”En parlamentarisk majoritet for PAS er garanti for indtræden i EU inden for de næste fire år.”

Men det passer ikke. Selv efter regeringens egne vurderinger vil Moldova først kunne træde ind i EU i 2030. Der er fem år til, og inden da skal de forhandle med EU og tilpasse Moldova. Man er ikke begyndt på et eneste af de mere end omkring 30 ”chapters”, som skal forhandles, før processen kan begynde. Det er yderst usandsynligt, at processen skulle være færdig om fem år. Men resten af løfterne fra PAS bygger på denne ide om et sikkert medlemskab af EU for Moldova.

”Reformen af retssystemet vil blive gennemført, så forbryderne kan vende hjem i håndjern” er løfte nummer to … Nummer tre er, at ”som medlemmer af EU vil alle borgere fra Moldova kunne rejse i hele Europa uden begrænsninger”.

PAS slutter med et løfte om, at ”For vores børn vil freden blive garanteret. Moldova vil ikke krig og starter ikke krigen. Vi vil kunne bevare freden, og i den Europæiske Union vil alle leve i fred”.

Den anden side af PAS’ valgløbeseddel er en regulær skræmmekampagne. Siden er sort og bogstaverne med hvidt. Overskriften er: ”Obs: At udelukke Moldova fra den europæiske vej – er en trussel mod landet og alle familier.”

Det handler om, hvad der sker, hvis ”Patriotisk blok” eller ”Alternativet” vinder valget. ”Processen med at tilslutte Moldova til EU vil stoppe … grænsen til den frie verden vil lukke … korruptionen vil vokse.”

”Vores sønner og døtre bliver lavet om til hakkekød i krige, der er fremmede for os, og som Rusland har startet.”

Så er der 12 små billeder af modstandernes kandidater – en kvinde og 11 mænd og med teksten med røde bogstaver: ”Sig nej til Putins kandidater”.

Patriotisk blok

Patriotisk blok består af Kommunistpartiet – Socialistpartiet og ”Moldovas Hjerte”. Det sidste parti fik dog to dage inden valget forbud mod at stille op.

Kommunistpartiet er medlem af European Left, og ad den vej finder jeg frem til Kommunistpartiets hjemmeside.

Der er hovedbudskabet fra Vladimir Voronin – tidligere præsident i Moldova og født i 1941.

Talen er på russisk, og der er ingen undertekster på rumænsk. I det hele taget er langt det meste af hjemmesiden på russisk, med kun få ting på rumænsk. Talen er temmelig kedelig, og jeg skal tvinge mig selv til at se den til ende.

Han siger ikke noget om det, som interesserer mig mest, nemli0g holdningen til krigen i Ukraine og til Rusland.  Men lidt kan jeg finde i en valgbrochure fra Patriotisk Blok, hvor der er afsnit om udenrigspolitik. I forhold til Bruxelles går kommunistpartiet ind for en ”ærlig dialog uden pression, for Moldovas neutralitet og interesser”.

I forhold til naboerne Rumænien og Ukraine går Patriotisk Blok ind for ”pragmatisk samarbejde inden for spørgsmål om økonomi, infrastruktur og humanitære projekter. I forhold til Rusland går PB ind for ”genstart af det strategiske partnerskab inden for handel, energi, beskyttelse af vores statsborgere, som arbejder i Rusland”.

Formuleringen er forsigtig, men klar: et tættere samarbejde med Rusland end med naboerne og med EU. Et hovedkrav for Patriotisk Blok er i øvrigt billig gas – og der er kun et sted at få den – i Rusland.

Længere henne har Patriotisk Blok et afsnit om ”Traditionelle værdier familie, tro, harmoni og samfund.” Her går de ind for at støtte den ortodokse kirke, og at skolerne skal uddanne i traditionelle familieværdier.

Skræmmende begivenheder op til valget

I dagene op til valget sker der flere skræmmende ting. Moldovas politi anholder 74 personer, ”der har været på træning i Serbien” for at lære at forstyrre valget.  Det rumænske nyhedsbureau RFI fortæller, at der er blevet konfiskeret ”våben og ammunition” og en række ting, der er mere uskyldige som fx mobiltelefoner og computere. Nyheden er skræmmende, men også upræcis. Der er fx ikke noget om, hvor mange våben der er blevet konfiskeret.

En oligark Vladimir Plahotniuc er blevet anholdt i Grækenland, da han forsøgte at flyve til Dubai, og han bliver ført til Moldova – ganske rigtigt i håndjern. Han er beskyldt for at have været en del af ”århundredes tyveri”, hvor han sammen med to andre oligarker Ilan Shor og Vlat Filat tømte en række moldoviske banker for ca. en milliard dollars. Den moldoviske regering besluttede at dække bankernes tab.

To dage før valget bliver to partier, der er stillet op til valget, så forbudt på en række anklager om at modtage udenlandske penge – at købe vælgere og andre ting, der er forbudt efter valgloven. Problemet er, at disse partier kun er beskyldt for ulovligheder – men ikke dømt. Alligevel kan de ikke stille op.

Et af dem er partiet ”Moldovas Hjerte” der sammen med Kommunistpartiet og Socialistpartiet udgør den ”Patriotiske blok”. Blokken får 24 timer til at ændre sin liste over opstillede, så dette parti ikke opstiller kandidater.

Falske nyheder fra Rusland

BBC News offentliggjorde 21. september en reportage om et infiltreret netværk, der med penge fra Moskva i ryggen laver falske nyheder.

De har fået en reporter – undercover-agenten Ana – til at infiltrere et netværk, som gennem falske opinionsundersøgelser og på Tiktok og Facebook forsøger at sprede falske nyheder.

BBC har interviewet en politichef fra Moldova ved navn Viorel Cernotutaenu. Han mener, at det drejer sig om hundreder af millioner dollars. Oligarken Ilon Shor, som nu bor i Moskva, lover i et klip på det sociale medie Telegram, at folk, der støtter ham vil få 3.000 dollars om måneden. Men de penge, Ana og andre i Moldova får, er langt mere beskedne.

BBC’s reportage er slået meget skarpt op – og den viser nok, at der faktisk foregår den slags falske kampagner – men ikke om hvor stort omfang de har, eller hvilken virkning de får.

Valget i Transnistrien

To dage før valget lukker valgkommissionen fire valgstationer i Transnistrien/Transdnestr, fordi den frygter bombeeksplosioner der.

Niestr eller Dnestr er en flod i Moldova, og Transniestr er en smal stribe land på østsiden af floden, der grænser op til Ukraine. Siden 1992, hvor der var en kort krig, har området ikke været under Moldovas regerings kontrol, men under et regime, som støtter sig til Rusland. Vælgerne der forventes i høj grad at stemme prorussisk.

Nu lukker valgkommissionen altså fire valgsteder, og i forvejen var der kun 12 valgsteder, hvilket ikke er ret meget til Transniestrs 277.094 registrerede vælgere. Vælgerne skal nu rejse meget langt for at kunne stemme.

Valgdeltagelsen ender da også med at være meget lav. Kun 12.266 vælgere eller ca. 4,4 procent afgiver deres stemme i området. Af dem stemmer kun 30 procent på PAS og et lille flertal for Patriotisk Blok.

Valget i diasporaen

En stor del af Moldovas indbyggere befinder sig i udlandet, hvor de arbejder. De fleste befinder sig i EU – men der er også mange i Rusland. Diasporaen har stemmeret i landet – og det benytter 278.000 mennesker sig af. Næsten 79 procent af dem stemmer på regeringspartiet PAS.

Moldova havde åbnet 75 valgsteder i Italien, 36 i Tyskland, 26 i Frankrig, men kun to i Rusland.

Alt i alt er der urent trav på begge sider i valgkampen – fra dem der ønsker et tættere forhold til Rusland, og fra dem der ønsker at blive medlemmer af EU. Men i vestlige medier er der næsten kun fokus på en side.

Hvad siger de unge i Orhei?

I Orhei – en lille by 50 kilometer fra hovedstaden Chisinau – snakker vi med to unge kvinder, der lige er fyldt 18 år. De vil stemme, men ved endnu ikke på hvad.

Vil de stemme til højre eller venstre? Det ved de endnu ikke. ”Alle politikere og partier lover en masse, og ingen holder det”, siger den ene, mens den anden nikker.

Hvordan får de så deres information? ”Gennem internettet: Facebook, TikTok, Instagram.”

Er der noget valgaktivitet i byen? ”Ja, længere nede mod centrum – der er der telte fra forskellige partier”, siger de – men da vi senere kommer forbi, er der ikke nogen. Der er to dage til valget.

Lidt senere kommer vi til biblioteket. Her bliver vi vist op til en tredje ung kvinde, som er ansat på biblioteket og gerne vil bruge sit engelsk. ”Min accent er måske mærkelig”, siger hun, men den er udmærket – og hun vil også stemme:

”Det ville være pinligt for mig ikke at stemme”, og hun ved, hvad hun vil stemme på: ”Regeringspartiet PAS. Man skal ikke stole for meget på politikere, men jeg tror, de er bedre end Patriotisk Blok”, siger hun. ”De gamle er nemme at manipulere”, tilføjer hun, ”og derfor må de unge stemme”.

Et svært valg

Jeg er glad for, at jeg ikke har stemmeret til Moldovas valg, for jeg ved virkelig ikke, hvad jeg ville stemme. Måske var manglen på gode valgmuligheder også en del af forklaringen på, at stemmeprocenten kun blev på 52 procent.

En af mine ukrainske venner, lagde et opslag op, hvor han jublede over, at regeringspartiet vandt valget, og at Rusland derved blev slået tilbage. Jeg forstår ham godt. Måske er det godt for Ukraine – og måske er det, det vigtigste. Men jeg har svært ved at juble. Jeg tror ikke, at PAS – regeringspartiet – vil holde sine valgløfter. Og jeg tvivler på, at EU vil bringe noget særlig godt med sig for Moldova. Det har unionen ikke gjort i andre fattige udkantsområder.

EU er ganske vist Moldovas største handelspartner – og aftager 66 procent af Moldovas produkter.

Men ifølge EU-Kommissionen er der så godt som ingen import af landbrugsvarer fra Moldova– selv om Moldova er et landbrugsland med noget af den bedste jord og det bedste klima for landbrug. De laver glimrende vin, som kan konkurrere med fransk, italiensk, portugisisk og spansk. Det er måske netop problemet.

Hvis EU ville gøre noget godt for Moldova, skulle man åbne op for import af landbrugsprodukter fra Moldova, men det har man foreløbig ikke gjort.

Afsluttende dans

Om lørdagen går vi tur i hovedstaden Chisinau. Der er ingen valgaktiviteter, for det er forbudt op til valget, som er om søndagen.

Bag den centrale gade ligger der en park, og der hører vi musik – moldovisk folkemusik som er i familie med balkanrytmer. Vi går derhen, og omkring 500 mennesker danser glade omkring med sangerinden i midten. De fleste er halvtreds år eller ældre, og vi får at vide, at om sommeren er der dans hver lørdag.

Valget i Moldova forløb roligt, kunne valgkommissionen rapportere ved offentliggørelsen af valgresultatet. Regeringspartiet PAS vandt valget med et lille flertal i parlamentet.