Villy Søvndal til Europadagen: “Europa er noget, vi hele tiden skal vælge til”
I anledning af Europadagen lørdag 9. maj har en række danske EU-politikere lavet en tale om, hvad Europa og EU betyder. Solidaritet bringer her SF’s medlem af EU-Parlamentet, Villy Søvndals tale
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Goddag.
I dag markerer vi Europadagen. En dag der ikke bare handler om historie, men om valg. Et valg om fremtiden som ikke er konflikt. Et valg som Europa traf i sine allermørkeste år.
I 1950 lå Europa i ruiner efter anden verdenskrig. De europæiske lande stod over for et afgørende spørgsmål: Hvordan undgår vi, at det her nogensinde kommer til at ske igen?
Svaret blev et samarbejde gennem Kul- og Stål-Unionen i første omgang. Ideen var enkel – at lande der samarbejdede også ville kunne arbejde fredeligt sammen og ikke igen gå i krig. Det blev starten på det Europa, som vi kender i dag.
I dag står vi igen i en alvorlig situation. Krigen i Ukraine har bragt krigen tilbage på europæisk jord. Det er angreb på alle de værdier, Europa står for: på frihed, på demokrati, på retten til selv at bestemme.
Samtidig er der meget større usikkerhed i den verden, vi lever i. Vi har en amerikansk præsident – Trump – vi ikke længere kan stole på, og det betyder, at Europa er nødt til at kunne gøre meget mere selv.
Der er brug for et Europa, som i langt højere grad står på egne ben. Et Europa der selv tager ansvar for sin egen sikkerhed. Et Europa der står stærkere økonomisk – og energimæssigt uafhængigt. Samarbejdet er nemlig ikke en begrænsning – det er en styrke. Det er igennem fællesskabet, at vi bliver i stand til at handle.
Dengang EU blev dannet, drejede det sig om at forhindre krige mellem europæiske lande. I dag drejer det sig om at beskytte Europa i en urolig verden. Men grundideen er den samme: Når vi står sammen, er vi stærke. Når vi splittes, bliver vi svage. Og heldigvis vil rigtig mange gerne være medlem af vores europæiske fællesskab.
Europadagen skal minde os om, hvor langt vi er kommet – men også om, at Europa ikke er noget, vi kan tage for givet.
Et samlet og stærkt Europa er vigtigere, end det har været i mange år. Det er ikke noget, der bare findes – det er noget, vi hele tiden skal vælge til.
Talerne er blevet til på foranledning af tv-kanalen DK4 og kan ses på kanalens dækning af Europadagen lørdag 9. maj fra klokken 17.05.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER

Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)
[…] Lørdag 9. maj markerede vi Europadagen. Og der er rigtig meget at debattere – ikke kun den stigende ulighed. Europa planlægger grundet den fortsatte iskolde konflikt og proxy-krig med Rusland at øge militærudgifterne med yderligere 800 mia. euro. Det rammer ikke kun statsbudgetterne, men i høj grad også miljøet. Kampvogne kræver fx rigtig meget brændstof. […]