Kampen om kulminebyen Qullissat og kolonipolitikkens eftervirkninger

Denne kolonialismens genfærd var gemt under et slør af fortielse og uvidenhed omkring hele beslutningsprocessen, som Astrid Andersen indgående har påvist i sin Ph.D.-afhandling fra 2022. Den blev antaget hos Institut for Kommunikation og Humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet som bidrag til Kultur- og sprogmødestudier.

En huskekage fra kolonitiden – vold, fortielse og vidnesbyrd

Astrid arbejder på en bogudgivelse af sin afhandling med titlen ”En Huskekage fra Kolonialismens Genfærd – Konfigurationer af Vold, Fortielse og Vidnesbyrd” – og vil i dialog med Klaus Schulte fremlægge nogle tanker herom på debatmødet onsdag 11. juni kl. 19-21. Derefter er der fri diskussion i Solidaritetshuset i Griffenfeldsgade 41 på Nørrebro i København.

Netop i disse måneder bølger en historisk stor og mere nyanceret informationsstrøm med inuit-stemmer om Grønland klemt mellem dansk kolonitid og amerikansk råstofjagt og militær imperialisme.

Men hvorfor så beskæftige sig med kulminebyen Qullissat, som blev etableret for 101 år siden, og lukket ned for 53 år siden? Der bor jo ingen mennesker fast mere der på nordsiden af Vestkystens største ø Disko – et par hundrede kilometer nord for Ilulissat, hvor turister fra alverdens lande myldrer op for at se den skønne indlandsis-gletcher spy isbjerge ud i fjorden som led i den globale nedsmeltning.

Kulminebyens grønlandske befolkning blev tvangsflyttet til ti byer ned langs vestkysten, hvor den begyndende reje- og fiske-industri skreg på arbejdere disciplinerede til at gå rettidigt på arbejde hver dag – i stedet for at sejle ud og jagte sæler og pludselige hvaler, der lokkede med sprøjt, hvin og lækkerbisken-mataq.

Kulminearbejderne – Grønlands første strejke lagde spiren til fagbevægelsen SIK

Kulminearbejderne besluttede, at de ville nedlægge arbejdet kl. 12 torsdag 1. maj 1947 og samles til et 1. Maj møde – for første gang i Grønlands historie. Men 1. Maj demonstrationen blev nægtet tilladelse, og deres talsmand Hans Gabrielsen blev truet med fyring. Det gjorde arbejderne så vrede, at de sendte en protestskrivelse til Grønlands Styrelse, den højeste myndighed – og krævede en forhandling om 75 procent lønstigning.

Da der ikke kom svar fra København, sendte Hansearaq et hastetelegram og krævede øjeblikkeligt telegramsvar. Ellers ville arbejdet i kulminen blive nedlagt! Det fortæller journalist Søren Pedersen i bogen ”Qullissat – Byen der ikke vil dø”. Se også Solidaritets anmeldese af bogen fra august 2021.

Angående lønforhandlingen svarede Styrelsen i et telegram 10. juni: ”Sagen om højere løn vil blive forhandlet med vicedirektør Eske Brun, som afrejser med første skib til Qullissat.”

Den handlekraftige Eske Brun ankom med skib til kulminebyen mandag 5. august først på natten – og indkaldte tillidsmand Hans Gabrielsen til forhandling på skibet med 45 minutters varsel. Vicedirektør Brun erklærede straks, at lønningerne kunne stige med 10 procent – færdig. Men den 22-årige talsmand Hansearaq afviste diktatet.

Så rejste vicedirektøren sig og begyndte at samle sine papirer sammen. For ham var forhandlingerne slut. Det fik Hansearaq til at erklære, at han så var tvunget til at gå i land og meddele sine kammerater, at strejken er brudt ud.

Det kom fuldstændig bag på vicedirektøren, der kløede sig i nakken og erklærede, at forhandlingerne kunne fortsætte. Så efter et hårdt forløb kunne Hansearaq underskrive Grønlands første lønoverenskomst med staten. En lønstigning på 60 procent var hjemme!

For første gang nogensinde var det lykkedes grønlandske arbejdere at gennemføre en lønforhandling med kolonimagten. Det var ikke blot en sejr for kulminearbejderne i Qullissat, men for hele Grønland – da aftalen kom til at gælde overalt, hvor Grønlands styrelse fastlagde lønnen.

Aftalen betød, at alle fastansatte ved minen fik en årlig forhøjelse på 480 kr. (10.000 nutidskroner). Lønforbedringen på 60 procent skal dog ses i forhold til, at timelønnen var meget lav, blot 30 øre – mod 2,70 kr. i Danmark.

Yderligere fik kulminearbejderne løfte om, at arbejdere – der kom til skade i minen – kunne få adgang til dagpenge i sygeperioden. Desuden skulle træskuret ude ved minen erstattes af en ny og veludstyret kantine, også med vaskemuligheder.

Interesserede i Grønland og Danmarks rolle som kolonimagt i nyere tid er velkomne onsdag 11. juni kl. 19-21 til debatmødet ”Kampen om kulminebyen Qullisat og dens politiske eftervirkninger” i Solidaritetshuset i Griffenfeldsgade 41 på Nørrebro i København. Arrangør:Institut for Marxistisk Analyse.