Madbude efter artikler om udenlandske arbejdere i Fagbladet 3F: “Det føles som en vægt på tyve tons på vores hoveder”

”Jeg blev chokeret og trist, da jeg læste artiklerne i Fagbladet 3F. Det er negative historier om de grupper, som de nepalesiske og bangladeshiske studerende i Danmark udgør”, fortæller Tanji.

Tanji er fra Bangladesh, madbud og ansat i JustEat. Han er samtidig medlem af Madbudenes Organisation – en faglig klub under 3F, der som de første har organiseret det, som madbudenes formand, Rasmus Emil Hjorth kalder ”tømmermandspatruljen”.

En smutvej til det danske arbejdsmarked?

Madbudene har reageret på en række artikler i Fagbladet 3F, der har fået emneordet ”smutvej”. Her fortæller Fagbladet 3F om det stærkt voksende antal udenlandske studerende fra Nepal og Bangladesh, som er kommet til Danmark i løbet af de senere år.

I 2020 var der 3.404 nepalesere i Danmark – i 2024 var det tal vokset til 7.070. For folk med bangladeshisk statsborgerskab har en lignende udvikling fundet sted. Fra 1.048 i 2022 til 2.597 i 2024. Mange af disse folk finder arbejde i stillinger inden for typiske 3F-fag – i rengørings-, hotel- og restaurationsbranchen.

Mange af de nyankomne nepalesere og bangladeshere er kommet til landet som studerende, hvilket giver dem ret til at arbejde 90 timer om måneden for at tjene til dagen og vejen ved siden af deres studier. Det gælder også for madbudene Tanji og Amir, som Solidaritet har talt med.

De kom begge til Danmark i februar 2024 og studerer i dag på det internationale fakultet på handelsskolen Niels Brock i København.

Fagbladet 3F retter i sin artikelserie et særligt fokus på netop Niels Brock. Af omtrent 4.000 studerende fra Nepal og Bangladesh går mere end 1.300 på Niels Brock. Her betaler de 292.000 kr. for en treårig uddannelse, men ifølge Fagbladet 3F er både 3F, udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og Københavns Politi bekymrede for, at de bruger uddannelsen som en smutvej til det danske arbejdsmarked, hvor lønningerne er markant højere end i de studerendes hjemlande.

Niels Brocks indtægter inden for den del af regnskabet, de udenlandske studerende hører under, steg fra 51,8 millioner kr. i 2022 til 131,1 millioner kr. i 2023.

Tanji understreger, at han er i Danmark for at studere: ”Det kan godt være, at der er nogle, der snyder og reelt bruger uddannelsen som en genvej til at arbejde i Danmark. Men det gør jeg ikke, og det er der heller ingen af de andre folk fra Bangladesh, jeg kender, der gør.”

Madbudene bryder med Fagbladet 3F

Artiklerne i Fagbladet 3F blev læst vidt og bredt i det bangladeshiske community i Danmark. Det fortæller Amir: ”Jeg er medlem af 3F, så jeg læser bladet. Og artiklerne begyndte hurtigt at komme rundt – både blandt madbudene og i det bangladeshiske miljø.”

”Jeg blev trist. Journalisten skrev en negativ historie om hele det nepalesiske og bangladeshiske miljø i Danmark – i stedet for at skrive en nuanceret historie”, fortsætter Amir.

Tanji fortæller, hvordan historierne ikke gjorde tilværelsen i Danmark nemmere: ”Vi går hjem alene. Vi laver mad alene. Vi betaler skat som alle andre og modtager ingen sociale ydelser. Det er et hårdt liv. Når man så også bliver ramt af sådan en historie, så bliver det endnu hårdere.”

Der er mange bangladeshere i Madbudenes Organisation. Og historierne fik madbudene til at træffe en drastisk beslutning på deres generalforsamling i april.

Her valgte de nemlig at stoppe med at medvirke i Fagbladet 3F, indtil fagbladet stopper med at skrive om migrantarbejdere på det, Madbudenes Organisation kalder en ”skadelig” måde. Det fremgår af et opslag, Madbudenes Organisation har lavet på Facebook-siden ”De Organiserede”.

Madbudenes Organisation mener, at Fagbladet 3F med deres artikler er med til at dæmonisere en hel gruppe mennesker på det danske arbejdsmarked. De kritiserer videre, at Fagbladet 3F valgte at søge en politiker-reaktion fra Danmarksdemokraternes Peter Skaarup, som var bekymret over, om de udenlandske arbejdere kunne ”tage job fra danskere”.

”Jeg kan godt forstå, at danske arbejdere kan føle sig truet af folk, der arbejder for mindre end den overenskomstbestemte løn”, siger Amir. ”Men vi har altså overenskomst”, fortsætter han.

”Fagbladet 3F valgte at skrive om nepalesere og bangladeshere. Men der er mange andre grupper, som arbejder i lavtlønnede jobs. I stedet kunne journalisterne fokusere på, hvorfor folk er i lavtlønnede jobs”, tilføjer Tanji.

Det er Amir enig i: ”Måske skulle man fokusere på arbejdsgiverne – hvorfor betaler de så lav løn? På den måde kunne historierne fokusere på begge sider af sagen – og ikke kun de lavtlønnede arbejdere.”

Nyhedschef på Fagbladet 3F, David Rebouh har svaret på madbudenes kritik i en mail til Solidaritet:

”Jeg er ked af kritikken fra budene. På Fagbladet 3F laver vi meget journalistik – også prisbelønnet – om udenlandske arbejdere og deres ofte hårde og urimelige vilkår. Men vi er samtidig forpligtet til at fortælle om de problemer, der kan opstå på 3F’ernes arbejdsmarked, når migrantarbejdere kommer hertil”, skriver David Rebouh.

”Den konkrete sag handler om en ordning, hvor tusinder af studerende fra Nepal og Bangladesh er kommet til Danmark med deres partnere og har haft fri adgang til arbejdsmarkedet. 3F, udlændingeministeren og politiet er enige om, at det er en bagdør til det danske arbejdsmarked, hvor de studerende risikerer at arbejde under nogle dårlige forhold i brancher, der i forvejen er udfordret af social dumping. Så det er en meget relevant historie”, fortsætter nyhedschefen.

David Rebouh mener ikke, at kritikken af at få en reaktion fra Peter Skaarup er berettiget:

”I forhold til kritikken om, at Danmarksdemokraterne er med i en af vores artikler, så er vi som journalister forpligtet til at høre flere sider af en sag. Vi har bragt politiske reaktioner fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Danmarksdemokraterne, og alle partier er enige om, at der er tale om et hul i lovgivningen”, skriver han.

I Facebook-opslaget i gruppen ”De Organiserede” skriver Madbudenes Organisation videre, at hvis man ville læse den slags historier om udenlandske arbejdere, kunne man læse BT i stedet for Fagbladet 3F. Samtidig pointerer madbudene, at historierne i Fagbladet 3F gør det sværere at sørge for, at folk melder sig ind i fagforeningen.

David Rebouh skriver til Solidaritet, at Fagbladet 3F er kede af, at Madbudenes Organisation ikke længere vil samarbejde med Fagbladet 3F, og at Fagbladet 3F har meget stor respekt for deres arbejde med at organisere udenlandske arbejdere.

Et midlertidigt arbejde – en hård tilværelse

Tanji og Amir har ikke tænkt sig at tage noget job fra danske statsborgere. For det første understreger de begge, at der ikke er mange etniske danskere blandt deres kolleger som madbude. For det andet er arbejdet som madbud et studiejob, inden deres uddannelse fra Niels Brock forhåbentlig skal give dem andre muligheder i deres arbejdsliv.

”Min familie har en baggrund inden for business, så for mig var det oplagt at studere på Niels Brock. Deres uddannelse vil give mig gode muligheder i fremtiden”, siger Tanji.

”Samtidig er Niels Brock en smeltedigel af kulturer. Det er en god mulighed for at udvide mit personlige netværk. Det vil give mig bedre muligheder i mit arbejdsliv”, fortsætter Tanji.

Det bakker Amir op om. ”Når vi studerer i Danmark, er vi i EU. Det giver os mulighed for at rejse i 27 lande. Det er en god mulighed for at lære mere om verden – og om os selv”, uddyber han.

Den mulighed lader nu til at blive begrænset for andre studerende fra lande uden for EU, som i fremtiden vil studere på Niels Brock.

I hvert fald skriver Niels Brock på deres hjemmeside, at en ny lov er trådt i kraft fra 2. maj 2025. Den nye lov betyder, at studerende ikke længere må arbejde ved siden af deres studier på Niels Brock. De må heller ikke have deres partner med til Danmark, ligesom de skal forlade Danmark, umiddelbart efter de afslutter deres uddannelse. Loven gælder dog ikke for studerende, som var i Danmark inden 2. maj.

Ikke desto mindre mener Tanji ikke, at sådan en sag gør tilværelsen nemmere som udenlandsk studerende og arbejder i Danmark:

”Vi udenlandske studerende fortjener mere. Vi er også en god forretning for Danmark. Vi betaler skat, men modtager ingen social støtte. Vi betaler selv for vores uddannelse. Til gengæld får vi en masse pres fra dårlige historier i pressen og mere og mere regulering fra politikerne. Det er som en vægt på tyve tons på vores hoveder. Til sidst kan vi ikke stå oprejst længere.”

Amir og Tanji stiller op med deres fornavne. Redaktionen kender deres fulde navne.