Menneskerettighedsdomstol: Brand var en “følge af en udveksling af molotovcocktails mellem modsatrettede grupper” – et svar til Anders Fenger

En dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg pointerer, som vi skriver, at branden startede efter udveksling af molotovcocktails – ikke som ukrainske fascisters bevidste mål om at brænde prorussiske demonstranter og et fagforeningshus af, som Anders Fenger og russisk propaganda påstår.

Anledningen til Solidaritets to artikler er, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol efter mere end ti år har afsagt en dom om de ukrainske myndigheders håndtering af gadekampe og en efterfølgende brand i et fagforeningshus i Odesa 2. maj 2014. Den ene artikel handler om dommen, og den anden artikel er et interview med et øjenvidne.

Dommen fra menneskerettighedsdomstolen og øjenvidneberetningen bekræfter hinanden. Der er tale om gadekampe mellem prorussiske og proukrainske grupper, hvor begge parter ikke nøjes med at slås, men også skyder på hinanden.

Da de proukrainske grupper får overtaget, flygter de prorussiske grupper ind i et fagforeningshus, hvor begge parter fortsætter med at smide molotovcocktails mod hinanden. Det sætter ild til fagforeningshuset, og mange i huset omkommer.

Det er tragisk. Det er også vold med døden til følge – og menneskerettighedsdomstolen kritiserer, at ingen domfældelse endnu har fundet sted, 10 år efter.

Men det er ikke en planlagt, fascistisk mordbrand, som russisk propaganda har hævdet lige siden.

“Fascisternes mordbrand”

Anders Fenger skriver, at han ikke er putinist. Det er måske også nødvendigt, for han har været en flittig journalist på avisen Arbejderen i mange år. I den tid har han ikke skrevet en kritisk artikel om Ruslands udvikling til et autoritært regime, om undertrykkelse af og fængselsdomme mod Putin-kritikere. Han har heller ikke skrevet om den russiske angrebskrig på Ukraine eller de menneskerettighedskrænkelser, som angrebshæren udøver.

Han linker i sit brev til en artikel, han har skrevet i 2019, hvor han uden dokumentation skriver om en ”fascistisk mordbrand,” hvor ”fascister og andre højreekstreme satte ild på en fagforeningsbygning.”

Der er ikke et ord om gadeslagsmålet, indbruddet i fagforeningshuset, eller om at begge parter fortsatte med at beskyde hinanden, smide molotovcocktails osv. fra hus og plads.

Der er heller ikke et ord om den højspændte politiske situation op til og under urolighederne. Rusland havde lige annekteret Krim, og den nu fængslede, russiske nationalist Igor Strelkin havde sammen med ukrainere og russere udråbt en del af Ukraine som autonom republik og med støtte fra Rusland startet væbnet kamp i Donetsk i Slavyansk 12. april. 

Begivenhederne i Odesa var tragiske. Men der er ikke dækning for den fortælling, som russisk propaganda og Anders Fenger falbyder om, at det var en uprovokeret, fascistisk mordbrand.

“… som følge af udveksling af molotovcocktails”

Det er ikke noget, vi bare påstår. Det har dækning i dommen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol 13. marts 2025.

Dommen handler først og fremmest om de ukrainske myndigheders svigt under de gadeuroligheder, der kostede seks mennesker livet under gadekampene og 42 i branden i fagforeningshuset på Kulykove Pole-pladsen.

Men den beskriver også begivenhedsforløbet omkring branden.

Vi citerer her fra menneskeretsdommen:

”Branden i fagforeningsbygningen startede, da barrikaden foran indgangen til bygningen brød i brand som følge af udveksling af molotovcocktails mellem de modsatrettede grupper af aktivister. Ilden spredte sig efterfølgende gennem indgangsdøren ind i bygningens lobby. Der var også andre brandkilder, for eksempel på trappen mellem tredje og fjerde sal. Disse kilder var sekundære, da de opstod som følge af, at ilden spredte sig fra de nederste etager.

Den første fase af branden i lobbyen varede omkring ni minutter (…). Der var adskillige brandfarlige genstande i lobbyen, herunder træpaller (…) kontormøbler og en 18-liters olietank, der eksploderede. Fagforeningsbygningens komplekse indretning, sammen med barrikader og lukkede passager (…) forværret af kraftig røg og dårlig belysning, førte til en situation, hvor folk var fanget og ikke kunne finde flugtveje. Tragisk nok flygtede mange mennesker til de øverste etager i stedet for at forsøge at forlade bygningen gennem udgange i stueetagen, muligvis fordi de var bange for maidan-folkene udenfor.

Brandens anden fase udviklede sig hurtigt, da den centrale trappeskakt brød i brand, hvilket fik lufttemperaturen til at stige op til 700 grader, og meget varm luft steg op til de øverste etager. Mange personer befandt sig i trappeskakten på det tidspunkt. I dette øjeblik begyndte folk at springe ud af vinduerne. Det største antal tilskadekomne fandt sted i anden fase. De fleste af ofrene døde af kulilteforgiftning og forbrændinger, mens nogle andre blev dræbt som følge af forsøg på at undslippe branden ved at hoppe ud af bygningen, (…)”

Gensidig udveksling af molotovcocktails og beskydninger

Om optakten til branden hedder det i dommen, at de prorussiske demonstranter fra en teltlejr foran fagforeningshuset

”besluttede at søge tilflugt i fagforeningsbygningen, en fem-etagers bygning ud mod pladsen. Omkring klokken 18.50 brød de døren op og tog forskellige materialer med sig, herunder kasser med molotovcocktails og produkter, der var nødvendige for at fremstille dem. De pro-russiske demonstranter tog også en brændstofdrevet elektrisk generator med sig, som de havde brugt i teltlejren. Med træpaller, der var blevet brugt til at understøtte telte på pladsen, samt træ- og plastikmøbler, som de kunne finde inde i bygningen, blokerede de indgangene indefra og rejste barrikader.

Omkring kl. 19.20 nåede maidan-aktivister frem til Kulykove Pole-pladsen og begyndte at sætte ild til telte og ødelægge ejendele i dem. Af offentligt tilgængelige videooptagelser fremgår det, at en gruppe pro-russiske demonstranter fra taget af fagforeningsbygningen kastede molotovcocktails mod menneskemængden nedenunder. Maidan-aktivister begyndte også at kaste molotovcocktails i retning af bygningen. Der blev angiveligt hørt skud fra begge sider.”

Demonstranter, der barrikaderede sig i fagforeningsbygningen, blev ifølge journalistgruppen 2. maj – hvis dokumentation bruges af Menneskeretsdomstolen – set skyde i retning af menneskemængden fra taget og fra flere vinduer på første og anden sal. Offentligt tilgængelige videoer viste også en maidan-aktivist ”affyre en pistol i retning af et vindue i fagforeningsbygningen, hvorfra en eksplosiv anordning var blevet kastet.”

Kl. 19.31 kom det første telefonopkald til brandvæsenets alarmcentral om brand i telte på pladsen, men brandvæsenet nægtede at rykke ud.

”Kl. 19.45 brød der brand ud i fagforeningsbygningen. De personer, der var fanget indenfor, rakte ud efter brandudstyret, men brandslukkerne var tilsyneladende ude af drift. Alarmcentral begyndte straks at modtage telefonopkald om branden fra øjenvidner. [….]

Kl. 19.54 nåede branden sit højdepunkt, og nogle af personerne i bygningen forsøgte desperat at flygte ved at hoppe ud af vinduerne på de øverste etager. […]

Videooptagelser lagt ud på internettet viser maidan-demonstranter (…) redde personer, der var fanget i bygningen, som derefter blev evakueret til sikre zoner. Der er også videooptagelser, der viser andre maidan-folk, der angriber dem, der var hoppet eller faldet ud af vinduerne.  […]

Omkring kl. 20.30 gik brandmænd ind i bygningen. Kl. 20.50 rapporterede de, at branden var slukket. (…) Branden i fagforeningsbygningen kostede 42 mennesker livet.”

Så hus forbi, Anders Fenger.