Ny amerikansk sikkerhedsstrategi: Nøgen imperialisme med blinde punkter

Med USA’s nye sikkerhedsstrategi kan vi læse en nogenlunde konsistent præsentation af Trumps udenrigspolitik. Det er ikke en ændring i forhold til hvad han og hans administration hidtil har stået for – men en bekræftelse.

Det er en central del af strategien, at USA ikke længere vil forsøge at løse alle verdens problemer – man vil ikke dominere det hele – men det er dog ikke sådan, at andre magter skal få lov at vokse frem: ”USA kan ikke tillade nogen nation at blive så dominerende, at det kunne true vores interesser”.

USA’s nye strategi er nøgen imperialisme uden mange af de smukke ord, som tidligere har smykket USA’s udenrigspolitik. Men der er modsætninger og blinde punkter i strategien.

USA først

”I alt hvad vi gør, vil vi putte Amerika først”, skriver Trump i forordet og fortsætter: ”I årene der kommer, vil vi fortsætte med at udvikle enhver dimension af vores nationale styrke – og vi vil gøre USA sikrere, rigere, friere, større og mere magtfuld end nogensinde før”.

Så er selvglæden og svulstigheden slået fast, og underskriften er også Trumps sædvanlige megastore, med tyk sort filtpen.

I introduktionen bliver det slået fast, at Trump-administrationen bevæger sig væk fra den tidligere politik, som fremmede globalisering og i hvert fald i ord gik ind for frihandel og transnationale organisationer som FN og NATO.

For USA ønsker ikke at blande sig i andre landes forhold – og så alligevel. De skriver: ”Men andre landes forhold er kun vores problem, hvis deres aktiviteter direkte truer vores interesser.”

USA’s gudgivne ret til verdens mest dødbringende militær

”Først og fremmest ønsker vi den fortsatte overlevelse og sikkerhed for USA som en uafhængig, suveræn republik, hvis regering sikrer de gudgivne naturlige rettigheder for dets borgere og prioriterer deres velbefindende og interesser.”

”Vi ønsker at rekruttere, træne og udstationere verdens mest magtfulde, dødbringende og teknologisk avancerede militær, for at beskytte vores interesser, afskrække fra krige – og hvis nødvendigt vinde dem hurtigt og afgørende, med de lavest mulige tab for vores styrker.”

Det inkluderer naturligvis ”verdens mest robuste, pålidelige og moderne atomare afskrækkelse”.

USA’s økonomi skal selvfølgelig også være ”verdens stærkeste, mest dynamiske, mest opfindsomme og mest avancerede”. Den industrielle basis skal være ”verdens mest robuste”.

USA vil ”ikke være undskyldende om vores lands fortid og nutid, men vi vil respektere andre landes forskellige landes religioner, kulturer og regeringssystemer”. Altså ingen undskyldninger for slaveri, for støtte til militærkup, træningscentre for tortur, interventioner i fremmede lande m.m.

Alt dette skal selvfølgelig sikres ved ”stærke, traditionelle familier, der opdrager sunde børn.” Strategien skal også gøre op med DEI (Diversity, Equity, Inclusion – Mangfoldighed, Lighed Inklusion, red.) i de amerikanske institutioner.

USA ønsker kontrol over hele den vestlige halvkugle

På side fem i strategien bliver det slået fast, at USA ønsker kontrol over ”den vestlige halvkugle” – altså Nord- og Sydamerika. Selv om det ikke står der, så inkluderer det også Grønland. Det kan man læse indirekte på side 17, hvor der om ”den vestlige halvkugle står” at en betingelse for USA’s sikkerhed og rigdom er ”køb af strategiske aktiver, bredt defineret”.

Regeringerne i den vestlige halvkugle ”skal samarbejde med USA’s regering om at forhindre masseemigration til USA.”

USA ønsker ikke konkurrenter der. ”Vi ønsker en halvkugle, som er fri for fjendtlig, udenlandsk indblanding eller ejerskab til centrale aktiver”. USA vil også sikre ”vores fortsatte adgang til centrale strategiske områder”, og de vil derfor ”hævde og håndhæve” en ”Trump-opfølgning” på Monroe doktrinen”, som fra 1823 har hævdet USA’s ret til at dominere både Nord- og Sydamerika.

Hvis altså fx Brasilien, Mexico eller Canada ønsker at samarbejde om ”centrale strategiske områder” med Kina frem for USA, er det ikke noget, de skal have lov til.

USA vil også sikre sig kontrol med Det Indiske Ocean og Stillehavet (Indo-Pacific) og mellemøstlige olieressourcer: ”Vi vil forhindre en magt, der er imod os, i at dominere Mellemøsten, dets olie og gasressourcers og de stræder som de kommer igennem”.

Dollaren – et af de blinde punkter

Et af de redskaber, USA vil bruge til at sikre ”verdens mest misundelsesværdige position” er at sikre ”verdens ledende finansielle system og kapitalmarkeder” – inklusive dollarens status som reservevaluta (for andre lande).

Men denne status er i høj grad truet af Trumps politik, som øger statsunderskuddet i USA enormt ved at give skattelettelser til de rige.

Dollaren er også faldet i værdi, siden Trump kom til magten. I januar kostede en dollar således 0,95 euro, og nu kan man købe den for 0,85 euro – et markant fald.

Når statsgælden stiger og stiger, vil det på et tidspunkt få kreditorerne til at tvivle på statsobligationernes værdi, og når dollaren falder i værdi, vil det få lande til at forsøge at have deres valutareserver i andre valutaer.

Allierede eller ikke?

Et andet punkt, hvor der er et blødt punkt er, at USA vil bevare ”et bredt netværk af alliancer, med traktatallierede og partnere, i verdens mest strategisk vigtige områder.”

Men samtidig sår Trump gang på gang tvivl, om USA vil forsvare sine allierede. Han bryder også frihandelsaftaler og pålægger straftold, på lande s som det passer ham i et kaotisk virvar. Det svækker alliancerne.

Hvis en allieret til USA er tilstrækkelig underkuet og bange, kan det måske lade sig gøre. Det gælder fx Danmark,  som når USA på en gang truer det danske rigsfællesskab ved at ville overtage Grønland og samtidig får Mette Frederiksen regeringen til at bruge endnu flere milliarder på at købe amerikanske våben.

Men andre, stærkere lande som fx Canada begynder at se sig om efter andre samarbejdspartnere end USA og at købe våben andre steder.

En umulig oversættelse

Afsnittet indledes med en ekstremt tvetydig formulering, der stiller Trump helt frit i at gøre, hvad han vil og som vi bringer på engelsk, fordi oversættelse til dansk er umulig:

”President Trump’s foreign policy is pragmatic without being “pragmatist,” realistic without being “realist,” principled without being “idealistic,” muscular without being “hawkish,” and restrained without being “dovish.”

Oversættelsen er umulig, fordi den ville lyde:

”Præsident Trumps udenrigspolitik er pragmatisk uden at være pragmatisk, realistisk uden at være realistisk, principiel uden at være idealistisk, muskuløs uden at være høgeagtig, tilbageholdende uden at være dueagtig.”

Så fortsætter dokumentet med Trumps sædvanlige pralerier af at have ”sikret freden” i otte konflikter i verden – inklusive mellem Indien og Pakistan, hvor Indien benægter, at USA spillede en rolle og at have ”afsluttet krigen i Gaza”, selv om folkemordet fortsætter på trods af våbenhvilen.

Mere olie, kul og atomkraft – nej til “klimaforandringsideologien”

Strategien vil genoprette USA’s energidominans (i olie, gas, kul og atomkraft).  ”Vi afviser de katastrofale ideologier, der ligger i ”klimaforandringen og i ”net zero”, som så frygteligt har skadet Europa, truer USA og understøtter vores modstandere”.

Med det sidste hentyder Trump nok til, at Kina i dag er blevet ledende i produktionen af solceller, vindmøller og elektriske biler.

Her er et andet af de blinde punkter i strategien. Det er jo muligt at fornægte klimaforandringerne, men det forhindrer dem ikke i at sætte sig igennem. Fx i form af massive hedebølger, tørker, oversvømmelser, orkaner eller andet uvejr, som også rammer USA hårdt.

Og når Trump for nylig afskaffede al regulering af bilers benzinforbrug og al støtte til elektriske biler, så vil det skade USA i forhold til at sælge deres biler i lande, hvor man opretholder en regulering.

USA’s bekymringer for Europa

Når man hugger hænder eller hoveder af folk i Saudi Arabien, eller ikke har stemmeret hverken for mænd eller kvinder, så er det ikke noget USA skal blande sig i. Menneskerettigheder for politiske fanger i Rusland eller mishandling af palæstinensiske fanger i Israel er heller ikke noget issue:

”Vi søger gode forhold og fredelige kommercielle relationer med verdens nationer, uden at presse demokratiske eller andre sociale forandringer ned over dem, som er markant anderledes end deres traditioner og historier.”

Men det gælder ikke Europa, som hen mod slutningen af strategien får et helt afsnit på næsten tre sider.

USA er nemlig bekymret for Europa. Dels bruger Europa for lidt penge på militær og stagnerer økonomisk. Men det bliver ovenikøbet ”overskygget af den reelle og mere barske udsigt til civilisatorisk udslettelse.” Det er dels EU’s skyld, og dels fordi man har en migrationspolitik, der forandrer kontinentet. Der er også censur af fri tale og undertrykkelse af politisk opposition, faldende fødselsrater og tab af nationale identiteter og selvtillid.

Måske mener Trump med undertrykkelsen af oppositionen, at det tyske højreekstreme Alternative Für Deutschland (AFD, red.) er under overvågning for ekstremisme, at lederen af det yderste højre i Frankrig Marine Le Pen er under anklage for korruption og foreløbig ikke kan stille op til præsidentvalget – eller at et tidligere ledende medlem af det britiske reformparti er blevet idømt 10,5 års fængsel for som medlem af EU-Parlamentet at modtage bestikkelse fra Rusland.

I hvert fald peger strategien på den slags partier som Europas fremtid. Dokumentet glæder sig over den ”voksende politiske indflydelse fra patriotiske, europæiske partier”, som ”giver grund til stor optimisme”.

“Et i sandhed radikalt dokument”

The Economists forsvarsredaktør Joshi Shaskank kalder strategien for et ”i sandhed radikalt dokument” og opsummerer afsnittet om Europa på denne måde:

”Europa er en civilisation i tilbagegang, og dens undertrykkende regeringer er en trussel mod demokratiet. Brune og sorte mennesker overtager kontinentet. Bølgen af højreekstreme partier skal bydes velkommen. Rusland er ikke en trussel. USA og Europa skal lave en handel med Kreml, for at undgå en katastrofal krig.”

Ukraine og Rusland

Hvis man har fulgt det uskønne forhandlingsforløb omkring afslutningen af krigen i Ukraine, er der ikke megen tvivl om, at Trumps USA falder Ukraine i ryggen og er interesseret i en fred på Putins præmisser, hvor Putin ustraffet får lov til at erobre store dele af Ukraine. I strategien kan man læse hvorfor:

”Det er en central interesse for USA at forhandle en hurtig afslutning af fjendtlighederne i Ukraine, for at stabilisere de europæiske økonomier, forebygge uplanlagt eskalering eller udvidelse af krigen og genskabe den strategiske stabilitet med Rusland, såvel som at muliggøre genopbygningen af Ukraine, for at muliggøre landets overlevelse som en levedygtig stat”.

I den seneste måned har vi kunnet se, hvad denne strategi betyder i praksis. Repræsentanter for præsident Trump forhandler en fredsplan med Rusland, som reelt betyder Ukraines kapitulation. For at sikre denne fred er det Ukraines præsident Zelenskij, Trump lægger pres på – ikke Ruslands præsident Putin.

Migration og nationalstat

Flere kommentatorer har bidt mærke i den store fjendtlighed mod indvandrere – både i Trumps politik og i dette dokument. Det er, har mange bemærket, underligt i et land, hvor næsten alle er indvandrere eller efterkommer af indvandrere, inklusive Donald Trump selv og hans kone.

Men dokumentet slår fast, at: ”massemigrationens æra må stoppe. Grænsesikkerhed er det vigtigste element i national sikkerhed” (s. 11).

At folk, der rejser fra deres hjemland, ofte gør det, fordi landet er blevet udplyndret eller ødelagt af imperialistiske kræfter – eller at mange lande inklusive USA har brug for indvandret arbejdskraft til at løse centrale opgaver, det er endnu et af de blinde punkter i strategien.

Hvorfor og hvilke konsekvenser?

Man kan læse dokumentet på flere måder: Som USA’s tilbagetrækning fra totalt at dominere verden på en unipolær måde, til at USA ser verden i interessesfærer, hvor det særligt er den vestlige halvkugle, USA gerne vil dominere.

Ganske vist forbeholder USA sig retten til at blande sig over alt. Det er måske udviklingen til en ”multipolær verden”, som Putin har talt om i mange år. Det bliver det ikke mere kønt af. Vi taler stadig om en ren imperialistisk verdensorden, hvor magt taler, udplyndring, undertrykkelse og militær magt er dominerende.

Man kan spekulere over årsagerne til denne strategi? Der har været tanker fremme om, at årsagen til Trumps hang til isolationisme er, at USA strategisk er svækket – andre lande vokser frem og får mere indflydelse – først og fremmest Kina – og at det derfor ikke er et valg, men noget USA er tvunget til.

Kønt er det under alle omstændigheder ikke – og resultatet er øget ødelæggelse af klimaet, øget imperialistisk aggression og oprustning samt støtte til det yderste højre i Europa.

Vær så god at skylle.