USA og Ruslands proxyfred i Ukraine

En russer og en amerikaner har diskret siddet i Miami, USA, og forhandlet en plan, som skal afgøre Ukraines fremtid og også vil påvirke Europas sikkerhed i mange år. Hverken Ukraine eller Europas andre lande blev inddraget.

De to mænd er ikke diplomater, og planen er fra et diplomatisk synspunkt amatøragtig – fuld af uklarheder og ting den udelader.

Planen var som udgangspunkt hemmelig – men blev lækket. Og efter nogle dage blev den blåstemplet af Trump og sendt til Ukraine som et ultimatum: Godkend planen inden på torsdag 27. november eller ….

Donald Trump lægger pres på Ukraine, for at landet reelt skal kapitulere og give sejren til Rusland.

Aftalens første punkt handler om respekt for Ukraines suverænitet – men derefter indskrænkes Ukraines suverænitet med en lang række punkter, bl.a. om at Ukraine skal holde valg inden for 100 dage.

Ukraine skal afgive territorium – og det territorium vil overgå til Rusland: hele Donbas, (dvs. Lugansk og Donetsk) Krim og en stor del af Zaporisje og Kherson. Det betyder, at Ukraine skal opgive de stærkt befæstede områder omkring byerne Kramatorsk og Slavjansk, som Rusland ikke har kunnet erobre militært.

Aftalen vil indføre amnesti for krigsforbrydere, som på den måde slipper for domme og straffe.

Og aftalen vil lægge begrænsninger på størrelsen af Ukraines væbnede styrker – til 600.000 indkaldte soldater.

Og der er flere andre punkter.

Usikre sikkerhedsgarantier

Punkt 5 i aftalen hedder, at ”Ukraine vil modtage pålidelige sikkerhedsgarantier” … men intet om hvad de skal gå ud på, eller hvem der skal garantere det. Disse sikkerhedsgarantier er med andre ord intet værd. Også fordi aftalen fastslår, at NATO ikke vil udstationere styrker i Ukraine, og at Ukraine aldrig kan blive medlem af NATO.

Punkt 10 siger, at USA vil give en særlig garanti til Ukraine – som landet vil få en ”kompensation” for. Men intet om hvor meget eller fra hvem. Den vil falde væk, hvis Ukraine invaderer Rusland. Hvis Rusland derimod invaderer Ukraine, vil der dels komme ”et afgørende, koordineret militært svar” (a decisive coordinated military response), dels genindførelse af sanktioner.

For at garantere aftalen skal der etableres et fredsråd ”ledet af præsident Donald J. Trump.” Det minder om Gaza-aftalen med samme indskrænkning af Ukraines suverænitet som af palæstinensernes.

Der er temmelig mange ord om genopbygningen af Ukraine. Først og fremmest som en finansiel operation, der er styret af USA, men betalt fra mange andre kilder bl.a. Verdensbanken. 100 milliarder dollars af Ruslands indefrosne midler skal således gå til denne genopbygning, og USA vil modtage ”50 procent af profitten fra dette foretagende”.

Så slutresultatet bliver, at aftalen giver Rusland det meste af, hvad de vil have – og USA får en del af kagen.

Du kan læse den samlede aftale her.

En ny imperialistisk verdensorden

Planen rummer også en skitse til en ny imperialistisk verdensorden i form af et samarbejde mellem USA og Rusland.

Den præsenterer en drøm om et partnerskab mellem USA og Rusland om økonomisk samarbejde, om Arktis, kunstig intelligens, sjældne jordarter med mere.

Alle sanktioner mod Rusland skal desuden gradvist ophæves, og Rusland skal optages i de rige landes klub, G7.

Er Putin tilfreds med planen?

Putin har udtalt sig forbeholdent positivt om planen. I en tale til Ruslands sikkerhedsråd kaldte han den en ny version af, hvad der blev diskuteret med USA før de to landes møde i Alaska. Han sagde, at den ”kan danne basis for en endelig fredsaftale.”

Rusland får ikke alt, hvad Putin har krævet. Der er dele af Zaporisje og Kherson, som Rusland ikke får. Store dele af de områder, Rusland har erobret i krigen, vil nok komme under russisk kontrol, men ikke juridisk. Sanktionerne ophæves kun gradvist og i etaper. Og Rusland skal erklære, at de ikke har til hensigt at angribe nogen lande i Europa.

Rusland får ikke alle de fastfrosne midler i vestlige banker tilbage. Nogle af pengene vil blive brugt til at genopbygge Ukraine under amerikansk kontrol, og andre vil blive brugt i fællesskab med USA.

Altså kan man forudse endeløse forhandlinger og også indvendinger fra den side.

Vil Trump svinge igen?

Planen er mere en skitse eller et idékatalog end et udkast til en traktat. Alene af den grund vil der komme forhandlinger. Planen er skrevet af de to amatører, Steve Witkoff og Kirill Dmitriev, uden om de russiske og amerikanske udenrigsministeriers officielle strukturer.

USA’s udenrigsminister Marco Rubio har ifølge en gruppe amerikanske senatorer fortalt dem, at planen ikke var godkendt af præsidentens administration og var en ”ønskeliste fra russerne”. Men det har Rubio så siden benægtet.

EU’s ledere forsøger også at komme på banen med deres krav og forslag til, hvordan krigen kan afsluttes.

Planen vil måske ikke tvinge Ukraine til kapitulation. Den kan sagtens ende med at blive endnu et farceagtigt forslag fra Donald Trump.

Men tilbage står, at Trump mere og mere vælger at stå på russisk side i konflikten. Selv om han møder modstand fra vestlige lande, og selv om han ikke har opinionen i USA med sig.

Hvad nu Ukraine?

Trumps bagholdsangreb kom i en alvorlig situation. Situationen ved fronten er meget vanskelig for Ukraine. Præsident Zelenskij er også alvorligt svækket af den korruptionsskandale, der har ramt højt oppe i regeringen.

Zelenskij holdt en tale til den ukrainske nation fredag 21. november, hvor han sagde: ”Vi må vælge mellem at miste en vigtig allieret eller miste vores værdighed”. Talen blev holdt, mens han stod i regnvejr foran en regeringsbygning i Kyiv. Lørdag bakkede Trump så en anelse tilbage idet han sagde at ”fredsplanen” ”ikke er mit endelige tilbud” ….

Imens fortsætter kampene ved fronten så intenst som nogensinde. Ukraine holder endnu ud i Pokrovsk – men hvor længe er usikkert. Russiske soldater erobrer langsomt mere ukrainsk land andre steder, men med store tab. Den ukrainske energisektor er under angreb, og der er store strømafbrydelser – også i Kyiv. Samtidig angriber Ukraine Ruslands bagland i form af olie- og gassektoren, lufthavne osv.

Ukraine kan og skal sige nej til denne plan og Trumps ultimatum. Det er en sag om landets overlevelse, så det er vigtigt at landet og dets regering står fast – og de må have vores støtte til det.

Trumps forsøg på at sælge Ukraine til Putin er imperialisme i sin reneste form – og som antiimperialister skal venstrefløjen være sin opgave voksen. Ukraine skal vores fulde støtte i kravet om, at Rusland må stoppe sin angrebskrig og trække sig ud af Ukraine.

Det er mere vigtigt end nogensinde at være solidarisk med Ukraine.